Kurser, events & workshops

Arrangementer

Workshops, kurser, eventpakker og oplevelser for private og virksomheder – klik på de enkelte emner for at læse mere.

Symi Walk & Yoga WorkshopYogarejse til den græske ø Symi

En unik blanding af yoga og vandring på den autentiske, klippefyldte græske ø Symi – programsat tid til fælles oplevelser og rig frihed til egen fordybelse. Næste workshop: 11.–17. september 2027. Der er max 12 deltagere, så vi kan sikre nærvær og god tid til alle.

Det får du:

  • 5 x morgenyoga
  • 3 x aftenyoga
  • 2 x somatisk rystning
  • 2 x yoganidra
  • 1 x oplæg om somatisk rystning, yoganidra og japansk Lifting
  • 3 x vandreture

Udsigt over havnen i Symi by med klokketårn og både

Om Symi: Symi er en lille, klippefyldt ø i De Dodekanesiske øer, kun 58 km² og med ca. 2.600 indbyggere, tæt på Tyrkiets kyst. Der er ingen lufthavn – man sejler til øen fra enten Rhodos eller Kos, en sejltur på cirka en time. Byen klatrer op ad klipperne omkring havnen i de karakteristiske "Symi-farver", og om aftenen, når dagens besøgende sejler hjem, sænker en autentisk græsk ro sig over havnen. Rundt om havnen finder du hyggelige tavernaer med græske specialiteter og friskfanget fisk, skjulte klippe- og sandstrande med krystalklart vand, og et væld af stier og trapper, der gør det oplagt at udforske øen til fods.

Yoga på workshoppen: De fleste dage starter med morgenyoga på udvalgte steder i naturen – på strande og i omgivelser, hvor terræn, vejr og lyde bliver en naturlig del af praksissen. Morgenyogaen er en dynamisk praksis inspireret af Kundalini, Vinyasa og Hatha, der vækker og forbereder kroppen på dagens oplevelser. Om aftenen dykker vi ned i en dyb, genopladende Yin Yoga-praksis efterfulgt af somatisk rystning – kroppens egen måde at frigøre spændinger, stress og traumer på – og afslutter med en Yoganidra-meditation, der guider dig ind i en dyb, søvnlignende tilstand.

🧣 Husk ekstra tøj eller et tæppe
I yin yoga bliver vi længe i hver stilling, og kroppen er meget stille. Derfor kan kropstemperaturen falde undervejs, især når nervesystemet falder til ro. Tag gerne en ekstra trøje, sokker eller et varmt lag med, eller brug et af vores tæpper. Når du holder dig varm, kan kroppen give slip og slappe helt af.

Deltagere i afspænding på yogamåtter med udsigt over Symi havn

Vandreture: Symis stier og trapper er en oplevelse i sig selv, og på workshoppen guides du på tre forskellige ture:

  • St. Nicolas: Fra Ghialos op ad den berømte Kali Strata-trappe (over 400 trin), forbi gamle vindmøller og ned til Pedi Beach og videre til St. Nicolas Beach – cirka 4 km hver vej (ca. halvanden times vandring), med mulighed for en dukkert og en taverna undervejs.
  • Emborio: Ca. 1 times vandring langs vandet, efterfulgt af morgenyoga, en svømmetur og afslapning ved det krystalblå vand.
  • Toli: Den længste tur (ca. 8 km, 3,5 timer) forbi høns og gedefarme, langs smalle gedestier og gennem en kløft til Toli-bugten, hvor dagen fortsætter med yoga på stranden og yoga i vandet samt frokost med hjemmelavet græsk mad, inden hjemtransport med taxi.

Udsigt over en idyllisk klippebugt med krystalklart vand på Symi

Program:

  • Lørdag 11/9: Velkommen til Symi info møde kl. 19 v/klokketårnet · Mulighed for fællesspisning.
  • Søndag 12/9: Morgenyoga kl. 7.30-8.30 v/kirken · Oplæg om somatisk rystning, yoganidra og japansk Lifting kl. 8.30-9.30 v/kirken · Mulighed for svømmetur, solbadning og frokost på Nos (egen betaling) · Aftenyoga m/somatisk rystning og yoganidra-meditation kl. 16.30-18.00 v/kirken.
  • Mandag 13/9: Vandretur til St. Nikolas kl. 9.00-10.30 (ca. 4 km hver vej) · Mulighed for solbadning, svømmetur og frokost (egen betaling) · Hjemtur med båd (egen betaling) · Mulighed for japansk lifting kl. 16-18 (2 personer) i Sallys House.
  • Tirsdag 14/9: Vandretur til Emborio kl. 8.00-8.30 (ca. 2 km hver vej) · Morgenyoga kl. 8.30-9.30 i Emborio · Mulighed for morgenmad, svømmetur, solbadning og frokost i Emborio (egen betaling). Hjemtur på gåben eller med båd (egen betaling) · Aftenyoga m/somatisk rystning kl. 17.30-19.00 v/kirken.
  • Onsdag 15/9: Hviledag · Mulighed for japansk lifting (5 personer) · Mulighed for sejltur rundt om øen m/Poseidon (egen betaling) · Mulighed for bustur til Panormitis klostret (egen betaling).
  • Torsdag 16/9: Vandretur til Toli kl. 7.30-10.00 (ca. 8 km) · Yoga på stranden kl. 10.00-11.00 i Toli · Yoga i vand kl. 11.00-11.15 i Toli · Frokost kl. 13.00 (egen betaling) · Hjemtur m/taxi eftermiddag (egen betaling).
  • Fredag 17/9: Morgenyoga m/somatisk rystning kl. 8.00-9.30 v/kirken · Japansk Lifting kl. 14.30-16.30 (2 personer) i Sallys House · Aftenyoga m/yoganidra kl. 17.00-18.00 v/kirken · Mulighed for fællesspisning efter yoga.

I alt: 5 x morgenyoga, 3 x aftenyoga, 2 x somatisk rystning, 2 x yoganidra, 1 x oplæg om somatisk rystning, yoganidra og japansk Lifting, 3 x guidede vandreture. Japansk Lifting er tilvalg og indgår ikke i disse tal.

Tilkøb: Japansk Lifting bookes i faste tidsrum på workshoppen (se program ovenfor) for 449 kr. for 30 minutter. Bemærk: der er et begrænset antal behandlinger til rådighed, så book i god tid på birgitte@yogierne.dk.

Pris: 4.999 kr. Når workshoppen er bekræftet, er tilmeldingen bindende, og beløbet refunderes ikke ved afbud fra dig, men du er velkommen til at give din plads videre til en anden. Ønsker du at dele betalingen op i rater, kan du kontakte Birgitte på 53 32 83 79. Husk rejseforsikring – al deltagelse foregår på eget ansvar.

Det praktiske: Du booker og betaler selv fly, overnatning, færge og transport til/fra Symi. Vi anbefaler at bo tæt på havnen eller ved bådværftet i Harani, hvor workshoppen tager udgangspunkt. Pak let og praktisk i en rygsæk, medbring gode vandresko eller -sandaler samt løst, let tøj – øens stier er ofte stejle, smalle og grusede, så det er en del af den ægte Symi-oplevelse. Der er yogamåtter til rådighed, men medbring gerne et lille tæppe eller strandhåndklæde og en øjenpude.

Birgitte, vært og yogalærer

Din vært og yogalærer: Birgitte er en ægte Symi-kender – siden 1995 har hun besøgt øen flere gange årligt og ejer endda selv et hus der. Hendes indgående kendskab og lokale netværk giver dig en autentisk oplevelse af øen som en lokal. Birgitte er derudover internationalt certificeret RCYT95 børneyogalærer og yin yogalærer.

Det siger tidligere deltagere:

"Det var fantastisk at dyrke yoga forskellige steder, og selv om jeg har dyrket yoga i mange år, var flere af øvelserne nye for mig ... helt fantastiske vandreture, du havde ret i at alle kunne være med." – Lissi Boye, deltager i maj 2023

"Du har været perfekt som rejseleder, alt har været velforberedt. Vandreturene dejlige ... Godt varierede yogatimer og meget dejligt med de vekslende steder. De sidder stadig på nethinden." – Bolette, deltager i maj 2023

"Du er meget serviceminded og god til at fortælle om og vise øen og alt der er at se og opleve. Yogaen var også for alle og dejligt at lave yoga forskellige steder." – Dorthe Gerlach, deltager i maj 2023

Havnen i Ghialos
Havnen i Ghialos
Bådværftet i Harani
Bådværftet i Harani
Kyststien ved vandet
Kyststien ved vandet
Symis farverige havnemiljø
Farverige gader
Frokost med udsigt til havet
Frokost ved havet
Udsigt over det azurblå vand
Symis krystalklare vand
Yoga med benene op ad væggen
Yoga i det fri
Oleander og udsigt over bugten
Symis natur

Næste workshop: 11.–17. september 2027. Se alle detaljer og tilmeld dig her, eller ring på 53 32 83 79 for at høre mere.

Kursus i børneyoga (2–5 år)Tre moduler – redskaber til ro og trivsel

Ønsker du konkrete redskaber til at styrke børnefællesskabet og skabe mere nærvær i hverdagen? Dette kursus er designet til dig, der arbejder med børn i alderen 2–5 år, og giver dig en værktøjskasse, hvorfra du kan plukke præcis de elementer, der passer til din børnegruppe.

Det får du med fra kurset:

  • Indblik i børneyogaens univers og forståelse for, hvorfor yoga er et stærkt redskab til trivsel og selvværd.
  • Konkrete værktøjer – fysiske stillinger, åndedrætsøvelser, mantraer, musik, klang og afspænding.
  • Praktisk anvendelse, der kan integreres i hverdagens rytme.

Kurset er opdelt i tre moduler: Modul 1 giver dig en fuld session i børneyoga på egen krop. Modul 2 giver viden om åndedrætsøvelser, mantras og grundlæggende fysiske yogastillinger. Modul 3 giver indblik i meditationer, massage, afspændinger, klang og musik – og hvordan børneyoga og de styrkede læreplaner kan kombineres.

Pris: 3.999 kr. pr. person inkl. kaffe, te og snacks. Medbring madpakke, egen yogamåtte (eller lån en) og praktisk tøj. EAN-betaling muligt – kontakt os på 53 32 83 79.

Kurser oprettes løbende efter behov. Kontakt os for at høre om næste hold eller få et tilbud på et kursus til dit personale.

Kursus i hvileterapiAnsigtsmassage mod uro- og søvnbesvær

Vil du lære en unik metode til at bringe ro, komfort og følelsesmæssig balance til dine nærmeste? På kurset lærer du en ansigtsmassage, der kombinerer teknikker fra refleksologi, ansigtszoneterapi og japansk lifting.

Metoden er let at lære og kan udføres uden behov for specialistuddannelse – særlig fokus på pårørende til mennesker med demens, ADHD og forældre til urolige børn.

På kun 15 minutter bringer massagen ro over nervesystemet, aktiverer frigivelsen af endorfiner, øger blodcirkulationen, dræner lymfesystemet, skaber energiflow i meridianbanerne og løsner spændinger.

Programmet inkluderer: introduktion til hvileterapi, læring af metoden, prøvebehandlinger og kursusmateriale, som du kan tage med hjem og arbejde videre ud fra.

Metoden er udviklet af Yogierne. Kontakt os på 53 32 83 79 for næste hold.

EventpakkerYoga & brunch, ansigtsyoga & tapas, japansk lifting & brunch
Event og forkælelse hos Yogierne

Skal I forkæles til fødselsdag, polterabend eller et firmaevent? Så er vi klar med det helt rette. Du kan enten skræddersy dit helt eget event eller vælge mellem de tre eventpakker:

Yoga og brunch 499 kr./person – en times yoga med afspænding og en luksus brunch inkl. kaffe, te og juice for 6–10 personer.

Ansigtsyoga og tapas 449 kr./person – en times ansigtsyoga og en lækker tapasanretning inkl. et glas vin, øl eller vand for 10–30 personer.

Japansk lifting og brunch 399 kr./person – en lækker brunch inkl. kaffe, te og juice for 6–30 personer og 30 minutters japansk lifting for én person (f.eks. bruden eller fødselaren).

Skræddersyet event – du har også mulighed for at sammensætte dit helt eget event efter eget ønske for mellem 6–30 personer.

Alle pakker kræver et minimumsantal deltagere. Kontakt os for at bestille et event.

For virksomhederTrivselsdage, workshops, events & teambuilding
Firmaworkshop og teambuilding hos Yogierne

Søger du et inspirerende sted i Randers til jeres næste trivselsdag, workshop, event eller teambuilding? Hos Yogierne tilbyder vi skræddersyede oplevelser, der kombinerer velvære med faglig udvikling.

  • Trivselsdage: Forkæl jeres medarbejdere med en dag fyldt med ro, afspænding og velvære – yoga, meditation og gongmeditation, der reducerer stress og øger trivslen.
  • Workshops: Styrk teamsamarbejde, kommunikation og kreativitet – vi kombinerer faglig ekspertise med velværeoplevelser.
  • Events & teambuilding: Skab en stærk teamånd med en unik og mindeværdig oplevelse.
  • Forplejning: Lækker og sund forplejning, der bidrager til en positiv og energigivende oplevelse.

Hvorfor vælge Yogierne? Inspirerende og rolige lokaler i hjertet af Assentoft, skræddersyede oplevelser, en unik kombination af velvære og faglig udvikling samt lækker og sund forplejning.

Kontakt os i dag og lad os sammen skabe et uforglemmeligt arrangement for jeres virksomhed.

Se priser på leje af lokale – erhverv →

Skoler & dagtilbudYogaforløb tilrettelagt efter jeres behov

Yogierne tilrettelægger forløb i yoga til børn i vuggestuer, dagplejen, børnehaver og elever i skolerne. Et forløb aftales individuelt og foregår i dagtilbuddet eller skolen.

Ideelt set burde alle børn dyrke yoga mindst 45 minutter hver uge. Et forløb kan være for hele dagtilbuddet eller skolen – eller for en udvalgt gruppe, en stue, en årgang eller en klasse. Måske ønsker du at tilføre mere ro til din klasse, lave temabaseret undervisning som idrætslærer, eller holde en idrætsdag med yoga – mulighederne er mange, og hvert forløb skræddersyes efter jeres behov.

Kontakt os for nærmere aftale.

Læs alt om børneyoga →

Kommende begivenheder

Alle forløb, workshops, events og rejser i datorækkefølge.

Oktober 2026

Workshop

Fordybende yin yoga & klangmeditation

Søndag kl. 10.00–12.00 · Søndergade 11, Assentoft

Yin yoga og klangmeditation – find roen og giv slip.

Forløb

Yin Yoga

Mandage kl. 18.15–19.15 · til 14. dec. · Søndergade 11, Assentoft

Groundende og meditativ yin yoga – for alle niveauer.

Husk ekstra tøj eller et tæppe. I yin yoga bliver vi længe i hver stilling, og kroppen er meget stille. Derfor kan kropstemperaturen falde undervejs, især når nervesystemet falder til ro. Tag gerne en ekstra trøje, sokker eller et varmt lag med, eller brug et af vores tæpper. Når du holder dig varm, kan kroppen give slip og slappe helt af.

1.125 kr.Se og tilmeld
Forløb

Somatisk Yin forløb

Tirsdage kl. 17.00–18.30 · til 15. dec. · Søndergade 11, Assentoft

Yin yoga kombineret med somatiske rystelser og dyb afspænding.

Husk ekstra tøj eller et tæppe. I yin yoga bliver vi længe i hver stilling, og kroppen er meget stille. Derfor kan kropstemperaturen falde undervejs, især når nervesystemet falder til ro. Tag gerne en ekstra trøje, sokker eller et varmt lag med, eller brug et af vores tæpper. Når du holder dig varm, kan kroppen give slip og slappe helt af.

Forløb

Nervesystem i ro – 6 ugers forløb

Onsdage kl. 10.30–12.00 · 6 uger · Søndergade 11, Assentoft

Regulering af nervesystemet i gruppe og individuelt.

3.445 kr.Se og tilmeld
Forløb

Qigong og velvære

Onsdage kl. 19.30–20.30 · til 25. nov. · Søndergade 11, Assentoft

Qigong – energi til krop og sind.

Event

Transformerende Lydbad

Torsdag kl. 20.15–21.00 · Søndergade 11, Assentoft

Gong og klanginstrumenter – lad lyden bære dig til dyb ro.

Forløb

Slow søndags yin – mini-forløb

3 søndage: 25/10, 1/11 og 8/11 kl. 10.00–11.30 · Søndergade 11, Assentoft

Tre søndage i træk med restorativ og blid yin yoga.

Husk ekstra tøj eller et tæppe. I yin yoga bliver vi længe i hver stilling, og kroppen er meget stille. Derfor kan kropstemperaturen falde undervejs, især når nervesystemet falder til ro. Tag gerne en ekstra trøje, sokker eller et varmt lag med, eller brug et af vores tæpper. Når du holder dig varm, kan kroppen give slip og slappe helt af.

November 2026

Event

Allehelgens Gongbad

Søndag kl. 19.00–20.00 · Søndergade 11, Assentoft

Gongaften – en rejse gennem lyd og ro.

Workshop

Fordybende yin yoga og klangmeditation

Søndag kl. 10.00–12.00 · Søndergade 11, Assentoft

2 timers workshop med dybe, groundende yin-stræk og en afsluttende klangmeditation – for alle, maks. 8 deltagere.

Husk ekstra tøj eller et tæppe. I yin yoga bliver vi længe i hver stilling, og kroppen er meget stille. Derfor kan kropstemperaturen falde undervejs, især når nervesystemet falder til ro. Tag gerne en ekstra trøje, sokker eller et varmt lag med, eller brug et af vores tæpper. Når du holder dig varm, kan kroppen give slip og slappe helt af.

Event

Transformerende Lydbad

Torsdag kl. 20.15–21.00 · Søndergade 11, Assentoft

Gong og klanginstrumenter – lad lyden bære dig til dyb ro.

December 2026

Event

Nytårs yin og lydbad

Torsdag kl. 10.00–12.00 · Søndergade 11, Assentoft

Afslut året i dyb ro og med festlig klang.

Husk ekstra tøj eller et tæppe. I yin yoga bliver vi længe i hver stilling, og kroppen er meget stille. Derfor kan kropstemperaturen falde undervejs, især når nervesystemet falder til ro. Tag gerne en ekstra trøje, sokker eller et varmt lag med, eller brug et af vores tæpper. Når du holder dig varm, kan kroppen give slip og slappe helt af.

September 2027

Rejse

Symi Walk & Yoga

11.–17. september 2027 · 7 dage · Symi, Grækenland

Yoga og vandring på den græske ø Symi.

4.999 kr.Se og tilmeld

Oversigten opdateres løbende. Se alle begivenheder og ledige pladser i Planway.

Om Sektion 1 af 5
Hej! Har du et spørgsmål? Spørg mig om åbningstider, booking og behandlinger.